Tuesday, October 8, 2013

EDITION tanker...


Lidt tanker…

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at dele lidt tanker om bloggens marked EDITION.

For et lille års tid siden var jeg meget forvirret og usikker på fremtiden –jeg var godt i gang med at skabe mig et nyt liv og en ny hverdag hvor glæde og lyst skulle være første prioritet. 

Den glæde og lyst havde jeg glemt -mistet et sted i de lange arbejdsdage, det store ansvar, de mange rejser verden rundt og de mange ideer der bare aldrig var energi til at udføre. Men hvordan og hvad skulle jeg stille op?

Pludselig en morgen i starten af november 2012 vågnede jeg med tanken –jeg vil skabe et marked i Aarhus C hvor den gode historie, det smukke nutidige kunstværk og det nytænkende designs skaber, møder sit publikum og får skabt en ny værdi. Hurtigt fik jeg forfattet en kort tekst der skulle hjælpe mig med at præsentere ideen til kommende deltagere, sponsorer og samarbejdspartnere:

“EDITION er et 2 dages indendørsmarked i Aarhus C med lækkerier til de hvide vægge og den hvide bolig -alt det, der gør et sted til et hjem.

Hvad?
EDITION udspringer af bloggen White Wall Gallery, der formidler alt det lækre til de hvide vægge. EDITION er et marked, hvor innovativt design og skønne sager til væggene mødes med must haves til alle hjemmets hvide flader i en kreativ atmosfære.

30-35 stande hvor upcoming designere og kunstnere sælger ud af illustrationer, skitser, malerier, kunsthåndværk, accessories og meget mere.

Hvorfor skal du være med til at skabe Edition?

EDITION tilbyder et nyt kreativt rum, hvor du kan:

    præsentere dine idéer

    øge kendskabet til dit navn

    sælge dine produkter

    mødes med ligesindede

    få kontakt til fremtidige samarbejdspartnere

    blive medskaber af en ny oplevelse i Aarhus


EDITION er skabt af ildsjæle, for ildsjæle... Hvor vi hver især gør det, vi er bedst til.”


Med den tekst i hånden kunne jeg få skabt rammerne og konceptet bag markedet. For EDITION skulle ikke bare være et marked i den klassiske forstand hvor det ofte er en hurtig omsætning og/eller farligt fine omgivelser der er trækplaster for både deltagere og publikum.

Nej, EDITION skulle være, og er heldigvis i dag, et marked målrette unge upcoming kunstnere, designere, grafikere og alle derimellem. Stilen er simpel, omkostningerne lave og glæden stor. 

EDITION skal ikke have et avanceret administrativt set-up, et stort marketings budget eller flotte store rammer. Derimod skal stand lejen være lav, tonen rar, intim og mulighederne uendelige.

Der skal være plads for deltagerne til at prøve nye teknikker af, få selvtillid til at komme videre i sit kunstneriske virke, modtage gode råd og oprigtig interesse. Der skal være en langsigtet mission med deltagelsen –nye kontakter, nye samarbejdspartnere, nye kunder, nye ansættelser, større netværk, øget kendskab til kunsten, designet og navnet bag. Her kommer jeg ind i billedet med min kommercielle indkøber baggrund –for kunstnerisk eller kreativ med mine hænder er jeg bestemt ikke. Derimod håber jeg at EDITION og White Wall Gallery kan skabe mødet…

EDITION er ikke for alle –EDITION er for de der gerne vil være med til at skabe en oplevelse og for de der kan se en værdi i den gode historie. Deltagere som publikum. EDITION skal være et positivt sted hvor der er højt til loftet og smil på læberne.

Jeg bliver ofte spurgt om ikke det er ærgerligt for EDITION med de mange andre markeder der skyder op. Og her er svaret helt kort; NEJ! 

Jeg kan kun se noget positivt i at flere dygtige mennesker får en mulighed for at blive endnu dygtigere og vi andre som publikum bliver smittet af den inspirerende stemning disse oplevelser skaber.

Nå, det blev en længere smøre der i virkeligheden kan koges ned til få linier; Jeg har endelig fundet min passion, og er lykkelig for at have mødt så mange dygtige mennesker og hver eneste dag bliver jeg glad i låget over at se den overvældende interesse der er for EDITION og White Wall Gallery. Jeg er stolt over i har lyst til at følge med…

TAK!

Kh, Anja

11 comments:

  1. Og vi er så glade for det engagement, du har. Jeg håber, der en dag bliver en EDITION med mig om bord også og ønsker al mulig god vind for den kommende... hvor var det dejligt at få hilst på dig i weekenden :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Håber også det kan lade sig gøre at have dig med engang! Og så hyggeligt at få sagt hej:-)

      Delete
    2. Kunne det måske lade sig gøre at opstille nogle mere præcise adgangskrav, så det var lidt mere klart, hvordan man kommer gennem nåleøjet? :-)

      Delete
    3. Kære Helle.

      Det er lige præcis det der skaber EDITION, at der ikke er rammer, kasser og bestemte adgangskrav deltagere skal passe ind i eller en kvote der skal fyldes op.

      EDITION bliver skabt ud fra de første tilmeldinger -derefter skal hele holdet passe sammen og have en rød tråd både menneskeligt, prismæssigt, stil og ifht til kunsten/kunstarten.

      Der kommer ikke til at være et censur panel, eksperter eller lign der vælger ud. Det vil fortsat være mig og mit lille hold der kigger alle de indkomne tilmeldinger igennem og vælger ud. På den måde forbliver EDITION det det er:-)

      Delete
    4. Helt ok :-) Som jeg forstår dine ord, så sker udvælgelsen altså efter din og dit teams smag (og efter hvem man kender, så man kan sætte folk, der passer sammen, sammen - for at få et harmonisk og godt marked) og Edition er en "udløber" af bloggen og skal derfor passe til "stilen" på bloggen...? God vind ;-)

      Delete
  2. Ja, jeg føler mig fuldstændig klar til at gå på håndboldbanen (Jeg kan ikke spille håndbold!) -Sikke en motiverende tekst, du har fået stykket sammen. Dem der ikke forstod eller troede på Edition før, kommer til det nu. Jeg siger tak og er så glad for du vågnede med idéen den morgen ;-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er du sød Gabriella! Det er derfor jeg har lyst til at blogge og arrangere markeder...

      Delete
  3. Du er så sej, Anja! Jeg har kæmpe respekt for det store arbejde du laver for EDITION.. Det er så inspirerende for mig at høre om, når kvinder som dig selv tager ansvar for at skabe mere glæde i livet.. Det er jo det det hele handler om – at have det sjovt og være glad! Thumps up for dig! Kh. Maria

    ReplyDelete
  4. Du har så meget "Ja-Hatten" på Anja!!! Det er så fedt :-) Tak for din ærlighed og fordi du giver os kunstnere et rum at udfolde os i - De betyder så meget for mig! :)

    ReplyDelete