Lidt tanker…
Jeg har i et
stykke tid haft lyst til at dele lidt tanker om bloggens marked EDITION.
For et lille
års tid siden var jeg meget forvirret og usikker på fremtiden –jeg var godt i
gang med at skabe mig et nyt liv og en ny hverdag hvor glæde og lyst skulle
være første prioritet.
Den glæde og lyst havde jeg glemt -mistet et sted i de
lange arbejdsdage, det store ansvar, de mange rejser verden rundt og de mange
ideer der bare aldrig var energi til at udføre. Men hvordan og hvad skulle jeg
stille op?
Pludselig en
morgen i starten af november 2012 vågnede jeg med tanken –jeg vil skabe et
marked i Aarhus C hvor den gode historie, det smukke nutidige kunstværk og det
nytænkende designs skaber, møder sit publikum og får skabt en ny værdi. Hurtigt
fik jeg forfattet en kort tekst der skulle hjælpe mig med at præsentere ideen
til kommende deltagere, sponsorer og samarbejdspartnere:
“EDITION er et 2 dages
indendørsmarked i Aarhus C med lækkerier til de hvide vægge og den hvide bolig
-alt det, der gør et sted til et hjem.
Hvad?
EDITION udspringer af
bloggen White Wall Gallery, der formidler alt det lækre til de hvide vægge.
EDITION er et marked, hvor innovativt design og skønne sager til væggene mødes
med must haves til alle hjemmets hvide flader i en
kreativ atmosfære.
30-35 stande hvor upcoming
designere og kunstnere sælger ud af illustrationer, skitser, malerier,
kunsthåndværk, accessories og meget mere.
Hvorfor
skal du være med til at skabe Edition?
EDITION tilbyder et nyt
kreativt rum, hvor du kan:
– præsentere dine idéer
– øge kendskabet til dit navn
–
sælge
dine produkter
–
mødes
med ligesindede
–
få
kontakt til fremtidige samarbejdspartnere
–
blive
medskaber af en ny oplevelse i Aarhus
EDITION er skabt af ildsjæle, for ildsjæle... Hvor vi hver især gør det,
vi er bedst til.”
Med den
tekst i hånden kunne jeg få skabt rammerne og konceptet bag markedet. For
EDITION skulle ikke bare være et marked i den klassiske forstand hvor det ofte
er en hurtig omsætning og/eller farligt fine omgivelser der er
trækplaster for både deltagere og publikum.
Nej,
EDITION skulle være, og er heldigvis i dag, et marked målrette unge upcoming
kunstnere, designere, grafikere og alle derimellem. Stilen er simpel,
omkostningerne lave og glæden stor.
EDITION skal ikke have et avanceret administrativt
set-up, et stort marketings budget eller flotte store rammer. Derimod skal
stand lejen være lav, tonen rar, intim og mulighederne uendelige.
Der skal være
plads for deltagerne til at prøve nye teknikker af, få selvtillid til at komme
videre i sit kunstneriske virke, modtage gode råd og oprigtig interesse. Der
skal være en langsigtet mission med deltagelsen –nye kontakter, nye
samarbejdspartnere, nye kunder, nye ansættelser, større netværk, øget kendskab
til kunsten, designet og navnet bag. Her kommer jeg ind i billedet med min
kommercielle indkøber baggrund –for kunstnerisk eller kreativ med mine hænder
er jeg bestemt ikke. Derimod håber jeg at EDITION og White Wall Gallery kan
skabe mødet…
EDITION
er ikke for alle –EDITION er for de der gerne vil være med til at skabe en
oplevelse og for de der kan se en værdi i den gode historie. Deltagere som
publikum. EDITION skal være et positivt sted hvor der er højt til loftet og
smil på læberne.
Jeg
bliver ofte spurgt om ikke det er ærgerligt for EDITION med de mange andre
markeder der skyder op. Og her er svaret helt kort; NEJ!
Jeg kan kun
se noget positivt i at flere dygtige mennesker får en mulighed for at blive
endnu dygtigere og vi andre som publikum bliver smittet af den inspirerende
stemning disse oplevelser skaber.
Nå, det
blev en længere smøre der i virkeligheden kan koges ned til få linier; Jeg har
endelig fundet min passion, og er lykkelig for at have mødt så
mange dygtige mennesker og hver eneste dag bliver jeg glad i låget over at se
den overvældende interesse der er for EDITION og White Wall Gallery. Jeg er
stolt over i har lyst til at følge med…
TAK!
Kh, Anja