Wednesday, September 4, 2013

Standbooking er hermed åben!

Kære mulige kommende EDITION deltagere.

Nu er standbooking åben for markedet den 22 + 23 november 2013.

Se mange flere detaljer lige HER.

Vi har fået en del spørgsmål på om det er "først til mølle" princippet, og svaret er både ja og nej. Da det er et marked der udspringer af bloggen her, så er det vigtigt at alle deltagere har en profil der passer til bloggens stil og udtryk. Derfor er det en vurdering af de indkomne ønsker om standbooking der er med til at sætte det bedste hold.

Vi glæder os som sindsyge til at modtage forhåbentlig en helt masse tilmeldninger! Det er SÅ spændende...

Kh, Anja og resten af EDITION holdet


ps. Vi har samlet et par liner fra tidligere EDITION deltagere, for EDITION er mere end "bare" endnu et marked. Vi vil også rigtig rigtig gerne række længere ud og sprede positive oplevelser videre end de 2 dage det fysiske marked varer...

Image of Det handler om kontrol II

"Jeg fik rigtig meget ud af være med på Edition. For det første fik jeg udvidet mit netværk rigtig kraftigt. Jeg fik snakket med andre iværksættere som jeg også selv er, og mødt folk hvis navne jeg kun havde set på nettet.

Jeg solgte rigtig godt og fik uddelt en masse visitkort. Jeg havde en del eftersalg fra egen webshop i ugerne efter. Sidst men ikke mindst fik jeg to nye forhandlere ud af det, så det var på alle måder positivt og jeg ansøger klart om en standplads igen:)."

Illustrator, Karina Bækkelund





"Edition er en af de få muligheder jeg har for at vise århusianerne mine kreationer. 
 
Det gav stor inspiration at møde og snakke med de andre deltagere under det to-dages Edition marked. I dag laver jeg, udover smykker også illustrationer og det tog sit udspring fra mødet med de andre kreative deltager."
 
 
 
Image of Textured map#001 / limited edition of 35
 
 
"At være med på det første EDITION marked betød rigtig god eksponering for a mile in the woods, ikke mindst fordi jeg også stod for grafikken til den officielle plakat.
 
Det var også en dejlig mulighed for at få snakket med mine kunder og andre interesserede. Og så var der generelt bare rigtig god stemning omkring EDITION!
 
Fedt at vise mine illustrationer frem i et veltilrettelagt forum -og få god respons. Jeg anbefaler varmt EDITION, både til de, der sælger og de, der kigger og køber"
Illustrator og Cand.Arch, louise / a mile in the woods








1 comment:

  1. Avra, hvor er det bare fedt, at I afholder Edition-marked igen allerede her i efteråret!

    ReplyDelete