I går smuttede en ven og jeg forbi Aros Kunstmuseum (som tilfældigvis og heldigvis er min nabo) for at se udstillingen af Tony Matelli, A human echo. Jeg er tosset med Aros, tosset med den ro stedet giver mig, de indtryk og konstante overraskelser jeg får hver eneste gang jeg smutter indenfor. Jeg er vild med at et museum og dens kunst kan give så forskellige oplevelser alt efter hvem jeg inviterer med. Om det er min seje 5 årige nevøs nysgerrighed og efterhånden utrolig hjemmevandte gang i Regnbuen, min lyd/lys interesserede vens oplevelse og observering af rummenes og den pågældende udstillings brug af netop lyd og lys eller min egen overraskelse når jeg lige stopper op og giver et, ellers for mig ligegyldigt, maleri en ekstra chance.
Jeg er ikke sikker på at Tony Matelli ramte mig helt ind i mit kunst og oplevelses tossede hjerte denne gang, men glæder mig til at opleve udstillingen igen -sammen med andre og helt alene...
Lige om et øjeblik smutter jeg så igen indenfor i Aros varme for at opleve Edward Munch udstillingen Angst/Anxiety, der netop åbner i dag. En helt vanvittig dyr og sikkerhedsmæssig tiptop stolthed. Glæder mig...
//Review of my visit to the exhibition on Aros Artmuseum by Tony Matelli, A human echo.
No comments:
Post a Comment